golfognatur.dk © 2012   

Naturguide til golfbanen

Forord af Jens Balling - formand for Gilleleje Golfklub:
En runde golf på Gilleleje Golfklubs bane er altid en stor naturoplevelse. Godt nok skal vi koncentrere os om den lille kugle, men uden de smukke omgivelser, ville der mangle noget. GGK er bestemt en af Danmarks smukkeste golfbaner - og alle 18 huller har hver deres lille naturhistorie. Der findes et utal af planter, buske, træer, vilde blomster og dyr, og hvem
ville ikke gerne kende navnene på dem alle. Nu får du chancen idet denne folder hjælper dig på vej - hul for hul.
Janne Aarre, som er medlem af GGK, har taget initiativ til at udarbejde og producere denne naturguide, som i tekst og billeder bringer dig rundt i naturen omkring alle 18 huller. Jeg ønsker dig fortsat mange gode runder på vores - måske Danmarks smukkeste - golfbane.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Download Naturguide

Teksterne til de enkelte huller har jeg skrevet i samarbejde med biologerne Peter Uhl Pedersen og Peter Jørgen Petersen. God fornøjelse på banen med Naturguiden i baglommen.
Venlig hilsen
Janne Aarre

Sponsorer

Hul 1

I roughen på højre side af fairway, står Kirsebær og fremme ved green består læhegnet af Poppel. Poppel er et træ i pilefamilien. Popler vokser hurtigt og bliver 70 til 300 år gamle. Popler er meget vanskelige at artsbestemme da de krydser sig i naturen. Nogle poppelarter tåler meget fugtig jord f.eks. blev Sortpoppel sammen med Eucalyptus brugt til udtørring af de Pontiske Sumpe syd for Rom. Man ville udrydde malariaen ved at fjerne levemulighederne for malariamyggelarverne. Poppelens ved er let og sejt og bruges blandt andet til møbler, bygningstømmer og til de berømte hollandske træsko.

For et par år siden var mange poppeltræer angrebet af en svamp, som kaldes aspe- eller poppelskurv. Svampene forårsagede sortfarvning af blade og bladstilke. Normalt er det kun de unge træer, der bliver inficeret, men selv ældre træer kan bukke under for angrebet. Poppelskurv kan slå hele bevoksninger ihjel, især hvis alle træerne stammer fra samme frøpulje og er blevet udplantet på samme tidspunkt. Mange popler blev fældet i 2003 og 2004, men nu synes det værste angreb at være overstået.

Hul 2

Egen er et hårført træ, som ud over stærk blæst også tåler varme somre og kolde vintre.
Men egen er et ”lystræ”. Det kan skygges bort af andre træer – som bøgen.

Uanset årstiden er de store egetræer langs højre side af hul 2 et fantastisk syn. Egen kan blive umådelig gammel. Kongeegen i Nordskoven ved Jægerspris er 2.000 år gammel. I landene omkring Østersøen navngiver man ofte egetræer der er over 1.000 år gamle.
Egen – og agern er vigtig for mange dyr og fugle. Den dybe bark er levested for mange insekter, som så igen tjener som føde for edderkopper og fugle.

Hul 3

På vej mod teestederne på hul 3 kan man om efteråret se Røn. Ordet Røn er et af de ældste danske ord, måske mellem 2.000 og 6.000 år gammelt. Røn er i slægt med æble og er udbredt over stort set hele den nordlige halvkugle.

Røn er også et pionertræ. Det kræver ikke skovmiljø for at trives godt. Det er ofte det første løvtræ, der indfinder sig i Jylland, hvor man har plantet læhegn mod blæsten. Der findes mange arter af røn. I Danmark findes blandt andre: Aksel-røn med næsten helrandede blade, bornholmsk røn med næsten egelignende blade, finsk røn, der nærmest har blade som en mellemting mellem de to og tarmvrid røn, med næsten spidse bladafsnit. På banen findes flere af arterne.
Rønnebær er en vigtig ingrediens i ”Gammel Dansk” og bruges i øvrigt til gele. Bærrene har et indhold af parasorbinsyre, der kan give nyreskader ved for stort et forbrug. Men de indeholder også A og C vitamin.

Hul 4

Når man passerer kanalen på højre side og går hen over den hænge moseagtige fairway på hul 4 kan man se Hyld. Overalt i verden hvor der vokser Hyld betragtes den som en trolddomsplante. Gudinden Freja boede i hylden og skærmede mod alt ondt. I den kristne verden mener man at Kristus blev pisket med hylderis, hvorfor planten har grim bark med ridser som efter en pisket ryg. Man lægger visse steder et kors af hyld med i kisten. Man hænger hyld over stalddøren – mod kvægpest – og for at tækkes ”de underjordiske”.

Hyld er en giftig plante. Spiser man frisk bark vil man opleve at få brækfornemmelser og en afførende virkning. De umodne bær indeholder blåsyre! Derfor må man fraråde børn fra at lave pusterør af de friske grene – og bruge de grønne bær som ammunition. Hyld er dog ikke så giftig som den nære slægtning: Druehyld. Man kan dog lave saft af både blomster og bær.

Hul 5

Lige til venstre for teestedet på hul 5 står en række høje asketræer. Ask er et gammelt helligtræ i norden. Yggdrasils ask er asatroens verdenstræ. Træet, der omslutter hele verden.
Asken er meget anvendelig. Veddet betegnes som noget af det mest værdifulde og kan blandt andet bruges til skafter på redskaber som økser, greb, spade, rive, til stiger og ski til ketsjere og årer. Træet er let at kende. Selv i vintertilstand uden blade kendes træet let på sin slanke vækst og på de begsorte knopper.

Asken foretrækker en fugtig næringsrig muldjord. Hvor asken dyrkes forstligt er det ofte i bestande hovedsagelig af hanlige individer. Hantræerne har nemlig en hurtigere tilvækst, da de ikke skal producere mange frø hver sæson. Og da huntræerne så er mindre i væksten vil skovarbejderne ofte hugge disse ned under udtyndingerne. Tidligere brugte man askeløv som kreaturfoder, hvor høslettet ikke var tilstrækkeligt. Derfor ses ofte mange stynede asketræer ved gamle gårde.
Asken er udbredt over det meste af Europa. Nordgrænsen er ved Tronhjem i Norge.

Men, nogle af asketræerne er ramt af sygdom. En aggressiv svampesygdom truer med at tage livet af de høje træer. På golfbanen er der mange asketræer og nogle er placeret således at banen vil blive meget forandret hvis de ikke overlever. På ca. 3% af det samlede skovareal i Danmark står asketræer og skovbruget vil tabe mange millioner af kroner hvis askesygen fortsat breder sig og de syge træer ikke bliver raske igen.
Men der er ikke meget der tyder på at at alle syge træer kommer sig. Askesygen blev for alvor et problem i Danmark i 2006. I de baltiske lande og Polen har sygdommen været udbredt længe.

Hul 6

Hul 6 ligger i et område af banen hvor flere fuglearter ynder at holde til.

Fra starten af maj kan man høre Nattergal og Gøg i krattet bag green. Gøgen er fløjet hele vejen fra Afrika, men bliver kun 3-4 måneder i Danmark. Allerede sidst i juni hører man det sidste “kuk”. Nu har gøgehunnen lagt sit ene æg i andre småfugles reder og overlader pasningen af gøgeungen til plejeforældrene, som ender med kun at have denne ene unge at passe. Plejeungen vokser og fodringen foregår oftest stående på ungens ryg. De voksne gøge vender tilbage til Afrika i august og overlader til ungerne selv at finde vej derned et par uger senere.

Nattergalen synger for sidste gang ved Sankt Hans og i august trækker den til sit overvintringskvarter i Østafrika.

Hul 7

I skumringen kommer haren frem for at spise. En typisk planteæder med en alsidig kostplan. Da øjnene sidder på siden af hovedet kan haren se hele horisonten rundt og reagere hurtigt hvis en fjende nærmer sig. Til gengæld kan den ikke bedømme afstande for den kan ikke fokusere med begge øjne samtidig. Hvis man bevæger sig langsomt kan man komme tæt på
haren, men ved en pludselig bevægelse kan haren flygte med op til 80 km. i timen.

Haren er meget stedfast og udenfor parringstiden lever den oftest alene. Bestanden af harer i Danmark er gået tilbage pga. ændret landbrugssdrift.

Harerne på golfbanen bruger de store bunkerområder som " legeplads" og opholdssted og man ser meget ofte fodspor fra i sandet.

Hul 8

Ager-Tidsel findes stort set på hele golfbanen. Tidligt i historien brugte man den stærkt stikkende plante mod stikkende smerter. Det følte man var logisk ifølge signaturlæren. Planter med leverformede blade blev brugt mod sygdomme i leveren osvDe friske tidsler kunne også bruges som foder til svin.

Efter blomstring i september-oktober spreder tidslen sine frø med vinden. De ligner faldskærme og kaldes tidselfnok. I gamle dage brugte man fnok som fyld i puder.

Hen på efteråret dør den grønne del af planten; men rødderne breder sig og overlever vinteren. På rødderne er der knopper, der vokser til mange nye tidsler det følgende forår.
Mange fugle fouragerer på tidselfrøene om vinteren og planten er også værtsplante for Tidselsommerfuglen.

Hul 9

I birkelunden på højre side af fairway er der opsat stærekasser og det er der en speciel grund til. Stæren hjælper med at passe græsset ved at æde de stankelbenslarver der spiser græssets rødder og får græsset til at dø. En perfekt symbiose.

Stærens sang består næsten kun af lyde som den har hørt i sine omgivelser og den kan imitere både fuglesang, ringetoner og dørens knirken.

Når stærens unger i juni har forladt redekassen flyver de rundt i familie flokke. De samler sig i større og større fl okke og bevæger sig mere og mere vestpå. Hen på efteråret har der efterhånden samlet sig titusindvis af stære. Sort Sol kaldes det fænomen når de store stæreflokke ”skygger” for solen på vej til deres overnatningsområder i tøndermarskens rørskove i Sønderjylland.

Hul 10

I roughen på højre side kan man fra juli-september se blomstrende Rejnfan. Planten blev
tidligere brugt som trolddomsplante på grund af dens kraftige lugt. Lugten skyldes plantens
indhold af æterisk olie. Hvis for eksempel pigerne lagde blomsterne i en pose under armhulen, var de sikre på ungersvendenes attrå. Desuden kunne planten bruges til indgnidning af de døde. Så kunne ligene ligge indtil begravelsen, uden at rådne.

Planten kendes også under navnet “guldknap” og bruges i dag til farvning af garn som får en
gul eller brun kulør.

Hul 11

På vej til hul 11 passerer man en række høje popler hvor der er opsat stærekasser. Der er plads til 3 stærefamilier i hver kasse. Stærene er meget sociale og benytter gerne etagebyggeriet.

Hul 12

Vild Kørvel er meget almindelig. Den kan, ud over den oplagte brug i buketter, bruges til plantefarvning. Alene farver den smukt grøn, men bruger man den med alun farver den gul. Vild Kørvel er ugiftig, men den kan nemt forveksles med mange andre skærmplanter. Af giftige skærmplanter kan nævnes vores måske giftigste plante Gifttyde, som ligesom Vild Kørvel foretrækker fugtige voksesteder.
Af mere oplagte forvekslingsplanter kan nævnes Skarntyde. Den er også dødelig giftig, idet
den kan lamme åndedrættet. Skarntydens stængel er glat og blådugget og mere eller mindre rød - purpurfarvet plettet eller helt rød forneden.

Hul 13

Lådden Dueurt vokser i tætte bestande i det våde kalkrige engområde ved hul 13. Den kan blive 1,5 m. høj og får i juli rosenrøde blomster der bliver omkring 2-3 cm. Planten bestøves af insekter, blandt andet af bier, men er også selvbestøvende. Frøene sidder i lange kapsler og er forsynet med frøuld. Frøulden fra kapslerne spredes effektivt med vinden og man kan finde dueurt meget langt fra moderplanten. Men Lådden Dueurt formerer sig også vegetativt, ved udløbere.

Hul 14

Esrum Å snor sig gennem den østlige del af golfbanen og ligger parallelt med hul 14, som er et engområde. Esrum Å strækker sig fra Esrum Sø i syd til Dronningmølle i nord.
Vandkvaliteten er fin og derfor kan man om vinteren både se Isfugl og Vandstær ved det kolde vand.
På hul 14 er der, som andre steder på golfbanen, gravet kanaler fra åen. Vandområderne er åndehuller for frøer, insekter og planter som f.eks. Vandkarse, Padderok og Dunhammer.

Hul 15

Tidselsommerfuglen er en stor orangebrun dagsommerfugl med et vingefang på 50-60 mm. Man kan kende den på den sorte forvingespids med de hvide pletter. Tidselsommerfuglene ankommer ofte slidte og blege efter den lange flyvetur fra Nordafrika i maj-juni måned. Herefter foregår parring og æglægning. Æggene lægges i toppen af f.eks. tidsler som er larvens foretrukne foderplante. De danske efterkommere bliver set til først i oktober, hvor de trækker sydover.
Tidselsommerfuglen overvintrer aldrig i Danmark.

Hul 16

Så snart det mildner og snedækket tager af kan man allerede i januar – februar se og høre de første nordtrækkende sanglærker. Bliver vejret igen dårligere vender de trækket og går sydvest på igen. I april er de fleste lærker ankommet og det sikreste sted at høre lærken er når man står på hul 6's teested.

Sanglærken synger når den er i luften. Den stiger opad i større og større cirkler og til sidst hænger den i omkring 200 meters højde. Her kvidrer den længe, herefter daler den og til sidst styrtdykker den mod jorden. Hele sceancen kan vare fra 20 min. til over 1 time. Når lærken så er landet kan den løbe det sidste stykke hen til sin rede i den korte vegetation. Den flyver aldrig direkte til eller fra sin rede på jorden. Den er altid tavs ved reden.
Sanglærken er åbenlands-fugl med kort eller sparsom vegetation. Buske, træer og højt græs er ikke sanglærkens kop te og det er blandt andet derfor at antallet af sanglærker er gået meget tilbage herhjemme.

Hul 17

Tårnfalk er en lille rovfugl der ofte ses muse med udbredt hale over åbne områder. Den kan forveksles med Spurvehøg, som dog ikke muser. Tårnfalkens vigtigste fødeemne er mus og den kan spise 3-4 stykker om dagen. Menuen kan dog ændres til småfugle, firben eller større insekter, hvis der ikke er mus nok. Tårnfalken yngler gerne i forladte kragereder, men er ellers den eneste hjemlige rovfugl der vil benytte opsatte redekasser.

Hul 18

Hvor hul 18 ligger i dag lå i gamle dage en æbleplantage. Hvis man slår bolden lidt for meget i højre står man om foråret mellem blomstrende æbletræer. Venter man til efteråret vil man blive belønnet med et sødt rødt æble.
Ved indspil til 18. green ligger små søer på venstre side. Her holder blandt andet Fiskehejre, Grønbenet Rørhøne, Blishøne og nogengange også Hættemåger til.
Blishønens dununger, også kaldet kyllinger, er i begyndelsen sorte med rødt næb og nøgen ansigtshud og det er først i deres første vinter at de får den velkendte blis. I søen tættest på klubhuset kan man fra juni-august se Hvid Nøkkerose blomstre.

webdesign & foto: Janne Aarre